november 13, 2024

Beskyttelse mod malaria på rejsen

Rejsevejledning til en sikker rejse.

Rejsevejledning 

Skal du ud at rejse? Brug denne vejledning så du husker det hele i farten. 

Se mere her 

Malaria er en alvorlig sygdom, som spredes gennem myggestik fra myg, der er mest aktive fra solnedgang til solopgang. Malaria findes i mange dele af verden, herunder store dele af Afrika, Asien, Mellem- og Sydamerika samt visse områder i Oceanien. Risikoen for malaria varierer afhængigt af det specifikke land og område. Derfor anbefaler vi altid, at rejsende beskytter sig både med myggemidler og ved at overveje forebyggelse med medicin. 

Den bedste beskyttelse mod malaria omfatter en kombination af forebyggende tiltag. Uanset destination, bør du altid beskytte dig mod myggestik ved at bruge myggespray medbragt fra Danmark, sove under myggenet (gerne imprægneret) og bære tøj, der dækker huden – især, hvis du er udenfor, når det er mørkt. For rejsende til områder med lav til moderat risiko for malaria kan det anbefales at medbringe nødbehandling mod malaria. Ved ophold i højrisikoområder, bør du tage daglig forebyggende medicin, som skal startes en dag før opholdet, tages dagligt under hele rejsen og i 7 dage efter afrejse fra malariaområdet. 

Hvis du skal rejse til malariaområder, kan vi hjælpe dig med at vælge den rette forebyggelse baseret på dine rejseplaner og helbredstilstand. Visse grupper af rejsende, såsom backpackere, personer der besøger familie og personer der skal overnatte i naturen, kan have behov for ekstra rådgivning og beskyttelse. Tal med vores rådgivere for at få en tilpasset plan, så du er godt beskyttet på din rejse. 

Vaccinerådgivning

Book tid til en rejsekonsultation hos en af vores rejserådgivere, hvis du planlægger at rejse. Så hjælper vi dig med at vurdere, hvilke vaccinationer, der er relevante for din rejse.

Forfatter

  • Marie Hjorth, læge ved Medicals ApS