april 10, 2025

Forbered den gode sommerferie

Rejsevejledning til en sikker rejse.

Rejsevejledning 

Skal du ud at rejse? Brug denne vejledning så du husker det hele i farten. 

Se mere her 

Et par uger i Thailands varme, på opdagelse i Brasiliens regnskove eller ren charterferie på Kreta. Enhver god sommerferie starter med forberedelse på den tur, man skal på. Det er godt at være ude i god tid, så et vaccineforløb kan planlægges tids nok.  

Her får du forslag til, hvordan du kan sikre dig en god og tryg sommerferie på udlandsrejse.

Overblik over din rejse

Hvis du skal uden for Europas grænser, skal du med stor sandsynlighed have rejsevaccinationer til din rejse. Destinationer i Europa kan også have vaccinationsanbefalinger, særligt en opdateret stivkrampevaccination. Det kan være en god idé at finde dit gule vaccinationskort frem samt tjekke ’Vaccinationer’ på sundhed.dk, for at få overblik over din vaccinationsstatus. 

Gør dig nogle tanker om, hvorvidt du for eksempel skal ud til fugtige rismarker, skal på vandretur i tusmørke på Mount Fuji eller måske passe aber i et dyrereservat. Din feries aktiviteter kan have betydning for, hvilke vacciner bliver anbefalet til dig. Hvis du rejser rundt i landet, kan det være en god idé at have en nogenlunde idé om ruten, da malariapiller kan være relevant alt efter det konkrete område, du opholder dig i.  

Alt vedrørende sikkerhed og visum til din destination kan du finde information om på Udenrigsministeriets hjemmeside.  

Rejsevaccinationer

Rejsevacciner er anbefalet alt efter rejsens destination, længde og aktiviteter. 

Hos Rejseapoteket.dk giver vi vaccineanbefalinger efter Statens Serum Instituts anbefalinger.  

Her er et overblik over rejsevaccinationer, hvoraf nogle kunne være relevante for din rejse: 

  • Stivkrampe: Revaccination anbefales hvert 10. år. 
  • Hepatitis A: Typisk en anbefaling til områder med lavere fødevarehygiejne. Smitter gennem uren mad og drikke. 
  • Hepatitis B: Blodbåren leverbetændelse. Anbefales typisk til længere rejser eller ved øget risiko for smitte. 
  • Rabies: Hundegalskab, der smitter gennem bid fra pelsdyr. Vaccination kan anbefales ved aktiviteter med tæt dyrekontakt eller ved mere end 24 timers rejsetid til nærmeste læge.  
  • Tyfus: Typisk anbefalet ved længere rejser til områder med lavere fødevarehygiejne.  
  • Japansk hjernebetændelse: Myggebåren virus, særligt i Asien i regnsæson og fugtige landområder.  
  • Meningitis: Bakteriel dråbesmitte. Enkelte lande har anbefaling og dokumentationskrav om meningitisvaccination. 
  • Polio revaccination: Enkelte lande har anbefaling eller krav om polio revaccination ved mere end 4 ugers ophold. 
  • Gul feber: Nogle destinationer har dokumentationskrav ved indrejse. Vi henviser til anden udbyder for vaccination, men vejleder i anbefalinger og dokumentationskrav for din rejse. 
  • Denguefeber: Vaccination er kun anbefalet til tidligere smittede med denguefeber. Vi henviser til anden udbyder for vaccination. 

 

Bestil tid i dag til konsultation, og lad os hjælpe dig med at finde de helt rigtige vacciner til din rejse. 

Myggestiksforebyggelse

I mange steder udenfor Europa er der et mere tropisk klima, som betyder flere myg med myggebårne sygdomme som for eksempel malaria, zikavirus, denguefeber, japansk hjernebetændelse og gul feber.  

Malariaforebyggelse kan være relevant i Afrika syd for Sahara, store dele af Asien (særligt Sydøstasien) samt Sydamerika. For malaria vil der, afhængigt af risikoniveauet, være anbefaling om daglig malariaprofylakse (piller) eller nødbehandling, som man skal tage ved bekræftet malaria på rejsen.  

En god måde at beskytte sig mod myggebårne sygdomme er god myggestiksprofylakse: 

  • Dæk dig til: Langærmede trøjer og lange bukser i aftentimerne  
  • Myggespray: Brug af myggespray er en effektiv beskyttelse mod myg. Vi anbefaler at købe myggespray på et dansk apotek. 
  • Imprægneret myggenet: Sov under imprægneret myggenet for at beskytte dig mod nataktive myg. 

 

Du kan få rådgivning og recept til malariapiller hos Rejseapoteket.  

Læs mere om myggebårne sygdomme her.

Forholdsregler

Ved udlandsrejser til lande med en anden fødevarehygiejne, er det vigtigt at tage sine forholdsregler for at undgå at blive syg. Det kan også være smart at etablere et lille ”rejseapotek” at have med i tasken. 

Læs mere om forholdsregler og gode rejseråd her.

Book tid til en konsultation

Vi kan hjælpe dig med at få overblik over, hvilke vacciner du burde få inden afrejse, og eventuelt udskrive recept på malariapiller til dig. 

Book din tid til en konsultation hos os hellere før end siden, så du kan komme trygt afsted!

Anbefalede vaccinationer Thailand

Rejsetid: Alle rejsende 1-4 uger 1-6 mdr. 6 mdr. Vaccination før afrejse
Hepatitis A ✓️ ✓️ ✓️ ✓️ 2 uger
Hepatitis B -️ ⊕️ ✓️ ✓️ 6 uger
Stivkrampe ✓️ ✓️ ✓️ ✓️ 1 uge
Japansk hjernebetændelse -️ ⊕️ ⊕️ ⊕️ 5-6 uger
Rabies -️ ⊕️ ⊕️ ✓️ 3 uger
Dengue feber -️ ⊕️ ⊕️ ⊕️ 4 uger
Tyfus -️ -️ ⊕️ ✓️ 10 dage

Vaccinerådgivning

Book tid til en rejsekonsultation hos en af vores rejserådgivere, hvis du planlægger at rejse. Så hjælper vi dig med at vurdere, hvilke vaccinationer, der er relevante for din rejse.

Forfatter

  • Josephine Schomann Thunø, Advisor ved Medicals ApS