Få TBE-vaccination direkte på apoteket. Læs mere på apovac.dk

april 15, 2025

Polio & revaccination

Rejsevejledning til en sikker rejse.

Rejsevejledning 

Skal du ud at rejse? Brug denne vejledning så du husker det hele i farten. 

Se mere her 

Polio, også kaldet poliomyelitis, er en virusinfektion, som kan smitte gennem forurenet mad, vand eller tæt kontakt med smittede personer. I sjældne tilfælde kan sygdommen føre til lammelser. Takket være udbredt vaccination, er polio næsten udryddet globalt, og i Danmark er vaccinen en fast del af børnevaccinationsprogrammet. 

Hvorfor anbefales der revaccination?

Selvom mange er godt beskyttet fra barndommen, anbefales det i visse tilfælde, at voksne får en ekstra poliovaccine. Det skyldes, at vild poliovirus stadig findes i nogle lande, især i dele af Afrika og Asien. For at mindske risikoen for både smitte og for at blive rask bærer af sygdommen, anbefaler/kræver WHO revaccination af personer, der har opholdt sig i disse lande i mere end 28 dage og hvis det er mere end 1 år siden, man sidst blev vaccineret.

Hvornår er der krav om revaccination?

WHO kræver aktuelt vaccination eller revaccination mod polio ved udrejse for personer, der har opholdt sig i 28 dage eller mere i følgende lande og hvor seneste poliovaccination er givet for mere end ét år siden: 

  • Afganistan 
  • Den Demokratiske Republik Congo 
  • Fransk Guyana 
  • Guinea 
  • Mozambique 
  • Pakistan 

I denne situation anbefaler de danske myndigheder, at man får vaccinen inden afrejse fra Danmark, for at sikre at den rejsende får en kvalitetsikret vaccine under sterile forhold. 

Hvis man har modtaget en poliovaccine inden for det seneste år, skal man medbringe dokumentation for denne vaccination i form af det internationale vaccinekort.

Hvornår anbefales revaccination?

I en række lande anbefaler WHO, at man bliver vaccineret mod polio, inden man rejser ud, hvis man har opholdt sig der i 28 dage eller mere, og det er mere end ét år siden, man sidst blev vaccineret. Det er ikke et krav, men en stærk anbefaling for at forhindre spredning af poliovirus og dermed passe på den globale folkesundhed. Det drejer sog om følgende lande:

  • Algeriet 
  • Angola 
  • Benin 
  • Burkina Faso 
  • Cameroun 
  • Congo 
  • Den Centralafrikanske Republik 
  • Chad (Tchad) 
  • Djibouti 
  • Egypten 
  • Elfenbenskysten 
  • Etiopien 
  • Gambia 
  • Ghana 
  • Gaza
  • Guinea
  • Indonesien (F.eks. Bali)
  • Kenya 
  • Liberia 
  • Mali 
  • Mauretanien 
  • Niger 
  • Nigeria 
  • Senegal 
  • Sierra Leone 
  • Somalia 
  • Spanien 
  • Sudan 
  • Sydsudan 
  • Tanzania 
  • Uganda 
  • Yemen 
  • Zimbabwe 

Rådgivning om revaccination mod polio

Vi kan hjælpe med at vejlede omkring revaccination mod polio på dit rejsemåk, så du får den rette beskyttelse i god tid før din rejse.   

Kontakt os for en konsultation, så hjælper vi dig på vej.

Vaccinerådgivning

Book tid til en rejsekonsultation hos en af vores rejserådgivere, hvis du planlægger at rejse. Så hjælper vi dig med at vurdere, hvilke vaccinationer, der er relevante for din rejse.

Forfatter

  • Cecilia Kabels, advisor ved Medicals ApS