november 4, 2024
Skal du ud at rejse? Brug denne vejledning så du husker det hele i farten.
Se mere her
Thailand er et populært rejsemål for både korte og længere ophold. Uanset, om du skal nyde en afslappende ferie på strandene i Thailand, udforske junglen eller dykke ned i landets kulturelle rigdomme, er det vigtigt at beskytte dig mod sygdomme, der kan forekomme i Thailand. Vaccinationer og god forebyggelse mod myggestik sikrer, at du får en tryg rejseoplevelse uden sygdom på rejsen.
For kortere ophold til Thailand anbefales det som regel at være opdateret med vaccinationer mod stivkrampe og hepatitis A. Ved længere ophold kan der være yderligere anbefalinger om vaccination mod hepatitis B, tyfus og rabies (hundegalskab), afhængigt af dine rejseplaner. Disse vacciner kan give dig ekstra beskyttelse, især hvis du skal opholde dig i landområder, dyrke udendørsaktiviteter omkring dyr eller have tæt kontakt med lokalbefolkningen.
Hvis du skal opholde dig i områder, hvor der er en høj risiko for myggestik, kan malariatabletter i visse tilfælde også være anbefalet. Desuden bør du altid medbringe myggespray, især i skov- og naturområder, hvor der kan være risiko for malaria, zikavirus og denguefeber, som alle er sygdomme, der overføres via myg.
For rejsende, der skal opholde sig i landdistrikter, omkring grisehold eller vadefugle i længere tid, kan det være relevant at blive vaccineret mod Japansk hjernebetændelse. Japansk hjernebetændelse spredes også via myg, og det er især i aften- og nattetimerne, at disse myg er aktive.
Rejsetid: | Alle rejsende | 1-4 uger | 1-6 mdr. | 6 mdr. | Vaccination før afrejse |
---|---|---|---|---|---|
Hepatitis A | ✓️ | ✓️ | ✓️ | ✓️ | 2 uger |
Hepatitis B | -️ | ⊕️ | ✓️ | ✓️ | 6 uger |
Stivkrampe | ✓️ | ✓️ | ✓️ | ✓️ | 1 uge |
Japansk hjernebetændelse | -️ | ⊕️ | ⊕️ | ⊕️ | 5-6 uger |
Rabies | -️ | ⊕️ | ⊕️ | ✓️ | 3 uger |
Dengue feber | -️ | ⊕️ | ⊕️ | ⊕️ | 4 uger |
Tyfus | -️ | -️ | ⊕️ | ✓️ | 10 dage |
Book tid til en rejsekonsultation hos en af vores rejserådgivere, hvis du planlægger en rejse til Thailand. Så hjælper vi dig med at vurdere, hvilke vaccinationer, der er relevante for din rejse.