Få TBE-vaccination direkte på apoteket. Læs mere på apovac.dk

maj 23, 2026

Skal du til Sverige?

Rejsevejledning 

Skal du ud at rejse? Brug denne vejledning så du husker det hele i farten. 

Se mere her 

Nye svenske anbefalinger for TBE-vaccination – hvad det betyder for dig?

Sverige har netop skærpet sine anbefalinger for vaccination mod TBE – også kaldet flåtbåren hjernebetændelse. For første gang anbefaler de svenske sundhedsmyndigheder, at alle voksne og børn over 3 år i de mest udsatte områder vaccineres. Baggrunden for denne nye anbefaling er, at antallet af TBE-tilfælde i Sverige stiger år for år, og at flåterne spreder sig til nye dele af landet.

Det er relevant for dig, hvis du planlægger sommerhusture, vandreture eller campingferie i det mellemlige eller sydlige Sverige – herunder populære områder som Stockholms skærgård, Blekinge og Sörmland.

Hvad er TBE?

TBE er en virusinfektion, der overføres via bid fra skovflåter. Sygdommen kan give hjernebetændelse og føre til langvarige mén som hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer. Der findes ingen behandling mod selve infektionen, men der findes forebyggende vacciner.

Bemærk: Vaccinen beskytter kun mod TBE – ikke mod borrelia eller andre flåtbårne sygdomme.

Hvem bør overveje vaccination?

TBE-vaccination kan være relevant for dig, hvis:

  • Du skal tilbringe tid i naturen i Sverige eller risikoområder i Danmark – sommerhus, vandring, camping, bærplukning.

Særligt, hvis

  • Du rejser med børn til Sverige, der leger ude i naturen.
  • Du er over 50 år eller har nedsat immunforsvar samt befinder dig i et risikoområde.

Sådan foregår vaccinationen

Der findes to vacciner mod TBE i Danmark. Begge yder effektiv beskyttelse mod TBE efter en grundvaccination bestående tre doser fordelt over det første år. Man er beskyttet mod TBE i den indeværende flåtsæson allerede efter to doser, her opnåes 95% beskyttelse. Efter 3 doser opnåes 99% beskyttelse som varer i 3 år.

Beskyt dig mod flåtbid

Udover vaccination kan du selv gøre meget:

  • Bær langærmet tøj og lange bukser stoppet ned i strømperne.
  • Tjek kroppen grundigt efter en tur i naturen – armhuler, knæhaser, lysken og hårbund.
  • Fjern flåter hurtigt – helst inden for de første timer.
  • Insektspray giver ikke fuld beskyttelse – brug det som supplement, ikke som eneste forsvar.

Bliv vaccineret mod TBE på apoteket

Planlægger du at rejse til Sverige eller andre risikoområder?
 
TBE-vaccination kan fås hos din egen læge eller direkte på én af vores apoteker uden tidsbestilling — tal med os på apoteket om, hvad der er rigtigt for dig.

Vi vaccinerer også børn over 3 år på udvalgte apoteker, børn herunder skal henvendes til egen læge.

Vaccinerådgivning

Book tid til en rejsekonsultation hos en af vores rejserådgivere, hvis du planlægger at rejse. Så hjælper vi dig med at vurdere, hvilke vaccinationer, der er relevante for din rejse.

Forfatter

  • Ayka Amirova, Læge ved Medicals ApS