december 19, 2024

Vaccine-booster før sin rejse?

Rejsevejledning til en sikker rejse.

Rejsevejledning 

Skal du ud at rejse? Brug denne vejledning så du husker det hele i farten. 

Se mere her 

Hvis du tidligere er blevet vaccineret i forbindelse med en rejse, er det værd at overveje, om du stadig er dækket, eller om det er tid til en booster/revaccination. Flere rejsevacciner giver langvarig beskyttelse, men nogle kræver opfølgende doser for at sikre, at du stadig er beskyttet. Vores rejserådgivere står klar til at hjælpe dig med at vurdere dine behov og planlægge dine vaccinationer.

1. Hvornår er en booster/revaccination nødvendig?

Behovet for en booster afhænger af både vaccinetype og tidspunktet for din sidste vaccination: 

  • Hepatitis A: Giver op til 40 års beskyttelse efter en opfølgende dosis. Hvis du kun har fået én dosis, kan du overveje en booster. 
  • Stivkrampe/difteri: Anbefales hver 10. år som en del af grundvaccinationen, også inden rejser. 
  • Hepatitis B, tyfus, japansk hjernebetændelse og rabies: Beskyttelsens varighed varierer. Kontakt os for en individuel vurdering. 

2. Er du stadig dækket af tidligere vacciner?

Hvis du tidligere er blevet vaccineret, kan det være, at du allerede har tilstrækkelig beskyttelse. Ved en rejsekonsultation gennemgår vores rådgivere din vaccinationshistorik og vurderer, om du stadig er dækket, eller om der er behov for en opfølgende dosis. Sørg for at have dit vaccinationskort klar eller oplyse datoerne for dine tidligere vacciner, så vi kan give dig den bedste vejledning. 

3. Planlægning af revaccinationer

Hvis en booster er nødvendig, hjælper vi dig med at planlægge den, så du opnår fuld beskyttelse inden afrejse. Nogle boostere kan gives helt op til afrejsedagen, mens andre kræver lidt tid for at opnå optimal effekt. Vi lægger en plan, der passer til din rejse og dit program. 

4. Rådgivning og vejledning

Vores rejserådgivere har stor erfaring med rejsevacciner og kan vejlede dig i forhold til din specifikke destination og rejseplan. Vi vurderer også eventuelle særlige behov, såsom rejsens varighed, aktiviteter og kontakt med lokale forhold, som kan påvirke behovet for vaccinationer eller revaccinationer. 

At få styr på dine rejsevacciner i god tid sikrer, at du kan rejse trygt og uden bekymringer. Book en konsultation hos os i dag, så hjælper vi dig med at finde ud af, om du har brug for en vaccine-booster før din rejse.

Vaccinerådgivning

Book tid til en rejsekonsultation hos en af vores rejserådgivere, hvis du planlægger at rejse. Så hjælper vi dig med at vurdere, hvilke vaccinationer, der er relevante for din rejse.

Forfatter

  • Marie Hjorth, læge ved Medicals ApS