Årsag
Smitte via
Symptomer
Kraftig hovedpine, kvalme, opkastning, høj feber, nakkestivhed, sløret bevidsthed, små røde pletter på huden (petekkier).
Tilfælde i DK
16 tilfælde i 2022.
Meningitis er en alvorlig sygdom, der kan give betændelse i hjernehinderne (hinderne omkring hjernen) og/eller blodforgiftning. Sygdommen skyldes en bakterie, som kaldes meningokokker. Der findes 13 forskellige typer af denne bakterie, men de mest farlige er typerne A, B, C, Y og W135.
Symptomerne på meningitis udvikler sig hurtigt, typisk inden for 2-3 dage efter, man er blevet smittet. De mest almindelige symptomer er kraftig hovedpine, kvalme, opkastning og høj feber (39-40 grader). Der er også nogle alvorlige symptomer, man skal være meget opmærksom på:
Meningitis spredes hovedsageligt gennem dråber fra en smittet persons mund og næse. Det kan ske ved tæt kontakt, f.eks. hvis man sover i samme rum som en smittet person, er på en kaserne, eller deltager i større forsamlinger. Omkring 10% af verdens befolkning bærer bakterien uden at være syge og kan derfor smitte andre uden at vide det.
Hvis man bliver smittet med meningitis, kan det tage mellem 2 og 10 dage, før man begynder at få symptomer.
Det anbefales, at følgende personer bliver vaccineret mod meningitis:
På apoteket kan både voksne og børn fra 9 år få en vaccine mod meningitis.
Enkelte apoteker vaccinerer børn fra 3 år
Vaccinationen beskytter mod meningitis umiddelbart efter, at man har fået den (senest 10 dage efter første stik). Vaccinen beskytter mod meningokoktyperne A, C, W og Y i mindst 10 år.
Meningitis findes overalt i verden og kan ramme folk i alle aldre. Dog er det mest almindeligt blandt børn, teenagere og unge voksne. Sygdommen ses oftere i lande, hvor der er dårlig hygiejne og mange mennesker på lidt plads, især i udviklingslande.
Den højeste forekomst af meningitis findes i Afrika, især i et område kaldet “meningitisbæltet”, som strækker sig fra Senegal i vest til Etiopien i øst. I Europa og USA ser man sygdommen mest om vinteren og foråret. På verdensplan er der hvert år omkring 1,2 millioner tilfælde af meningitis, og 10-15 procent af dem dør af sygdommen. I Danmark var der 16 tilfælde i 2022.
Skal du ud at rejse? Brug denne vejledning så du husker det hele i farten.
Se mere her
Navn | Pr. dosis | Pr. dosis medlem af Danmark (50%) | Antal doser | Revaccination |
---|
Det anbefales at blive vaccineret mod meningitis mindst 2-3 uger inden afrejse til højrisikoområder, såsom dele af Afrika og Mellemøsten. Dette sikrer, at vaccinen når at give fuld beskyttelse inden din rejse. Saudi Arabien har et dokumentationskrav, der kræver, at man har fået sin meningitisvaccination senest 10 dage inden afrejse. Vores advisors kan hjælpe dig med at planlægge din vaccination.
Meningitisvaccinen giver beskyttelse i op til 10 år, afhængigt af typen af vaccine. Saudi Arabien anerkender kun beskyttelse i 5 år efter vaccination. Vores advisors kan vejlede dig om, hvornår du skal opdatere din vaccination, hvis du planlægger flere rejser til risikoområder.
Selvom vaccinen giver høj beskyttelse, er ingen vaccine 100% effektiv. Risikoen for meningitis reduceres dog betydeligt, hvis du er vaccineret. Det er vigtigt at være opmærksom på symptomer og søge lægehjælp hurtigt, hvis det er nødvendigt.