Få TBE-vaccination direkte på apoteket. Læs mere på apovac.dk

oktober 13, 2025

Sri Lanka venter – men er du klar til rejsen?

Rejsevejledning 

Skal du ud at rejse? Brug denne vejledning så du husker det hele i farten. 

Se mere her 

Sri Lanka byder på teplantager i grønne bjerge, farverige templer og gyldne strande – og det hele venter kun én flyvetur væk. Men inden du pakker tasken og rejser afsted til det tropiske paradis, er der nogle sundhedsmæssige forhold, du bør have styr på. 

I denne artikel får du overblikket over de vigtigste vaccinationer, forebyggelse mod myggesygdomme, hygiejneråd og andre gode råd til en tryg og sikker rejse til Sri Lanka. 

Vacciner, du bør overveje – og hvorfor de er vigtige

Sri Lanka er et tropisk land med høj luftfugtighed, tæt befolkning og risiko for forskellige smitsomme sygdomme. Hvilke vacciner du har brug for, afhænger af din rejsetid, varighed, opholdsområder og type af aktiviteter. 

De mest almindeligt anbefalede vacciner til rejser i Sri Lanka er: 

  • Hepatitis A: Smitter via mad og drikke. Anbefales til alle rejsende uanset rejselængde. 
  • Hepatitis B: Smitter via blod og kropsvæsker. Anbefales især ved længere ophold, sundhedsarbejde eller tæt kontakt med lokalbefolkningen.  
  • Tyfus: Anbefales ved ophold over én uge – eller ved kortere ophold, hvis du bor sammen med lokalbefolkningen, spiser street food eller opholder dig i områder med lav fødevarehygiejne. 
  • Rabies: Relevant ved rejser med tæt dyrekontakt eller ophold langt fra lægehjælp. Derudover relevant ved lange ophold.  
  • Japansk hjernebetændelse: Smitter via myg. Anbefales ved ophold ≥4 uger i landområder, eller kortere ophold med intens eksponering (camping, hiking) .

Sygdomme overført af myg

I Sri Lanka forekommer sygdomme som denguefeber  og zikavirus, som begge overføres af myg, der stikker hele døgnet også om dagen. Der findes en denguevaccine, men lige nu anbefaler man ikke at vaccinere almindelige rejsende, med mindre de tidligere har været smittet med dengue. Så forebyggelse handler om at undgå myggestik. Det samme gælder Zika. 

Sådan beskytter du dig bedst: 

  • Brug myggespray med DEET 
  • Bær lange ærmer og bukser 
  • Sov under et imprægneret myggenet

    Zikavirus er meget sjældent rapporteret i Sri Lanka, men fordi infektionen kan medføre fosterskader, anbefales gravide og kvinder, der planlægger graviditet inden for 3 måneder fra hjemkomst fra risikoområde, at være ekstra forsigtige og konsultere læge før afrejse.

Sådan forbereder du dig bedst

For at få den bedste beskyttelse under rejsen, anbefaler vi, at du booker en rejsekonsultation i god tid før afrejse gerne 5-6 uger før. Flere vacciner kræver mere end én dosis for optimal effekt. Men tvivl aldrig, det er altid for sent at tage kontakt til rejserådgivning.  

Hos Rejseapoteket.dk vurderer vi dine behov ud fra:  

  • Dine rejsemål og rute  
  • Rejsens varighed  
  • Planlagte aktiviteter og opholdstyper  

Vi anbefaler også, at du pakker et rejseapotek med fx myggespray, basismedicin, hånddesinfektion og solcreme. Se mere her. 

Sørg for at få relevante vacciner, beskyt dig effektivt mod myg, og pak et godt rejseapotek, så du er klar til både hverdagsoplevelser og uforudsete situationer. Med de rette forholdsregler kan du trygt opleve alt det, Sri Lanka har at byde på. 

Vaccinerådgivning

Book tid til en rejsekonsultation hos en af vores rejserådgivere, hvis du planlægger at rejse. Så hjælper vi dig med at vurdere, hvilke vaccinationer, der er relevante for din rejse.

Forfatter

  • Cecilia Kabels, Advisor ved Medicals ApS